Din hjerne er ifølge hjerneforskeren Peter Lund Madsen i sin nuværende form udstyret med en central styringsdel, der alene og hele tiden forholder sig til 2 helt centrale spørgsmål:

  1. Hvor er jeg?
  2. Hvad gør jeg?

 

Selv om du synes, at både din og mange andres hjerner har frembragt en række overraskende ideer og opfindelser, er det stadig disse 2 grundlæggende spørgsmål, der udgør fundamentet for din basale overlevelse.

 

Uanset hvilke opgaver du udsætter dig selv og din hjerne for, vil der i baggrunden hele tiden foregå en beregning af: Hvor er jeg og hvordan forholder jeg mig til det?

Når dine arbejdsopgaver overstiger dine muligheder, når dine børn, din partner eller andre i nærmiljøet stiller forventninger til dig, som du ikke ser dig i stand til at indfri eller når kombinationen af arbejdsopgaver, deadlines, økonomi og basal overlevelse, forventningspres og usikkerhed tilsammen udfordrer dig mere end du har godt af, begynder du at føle og vise stadig tydeligere tegn på negativ stresspåvirkning.

Inden du når dertil er det afgørende, at du:

  1. Beder dine VIP’s (de nærmeste, du er mest tryg ved) hjælpe dig med at passe på dig
  2. Tager reelt imod velmente råd fra omgivelserne, når de ser tegn på, at du er presset.
  3. Træffer bevidste valg om, hvad du vil være med til og hvad du ikke vil deltage i
  4. Bruger reel tid på dig selv. Alenetid er vigtig. Når du er noget for dig selv, får du overskud til at være det, du ønsker for andre.
  5. Foretager dig noget med dem, du synes om at være sammen med – og lader de andre være i fred.
  6. Beslutter dig for, hvad du ønsker at tage del i og hvad ikke.
  7. Kommunikerer tydeligt og respektfuldt til dine omgivelser, hvad du har brug for
  8. Beskytter dig selv overfor mennesker, som ikke giver dig lov til at være dig. (Sig fra, hvis de er for meget)
  9. Bruger tid og energi på motion, meditation, berigende samvær og oplevelser.

 

Hvorfor tillader vi negativ påvirkning?

Studier viser, at kun 5-7 af alle de mennesker, du har mødt tidligere i dit liv har påtalt ting, de syntes skulle være anderledes (Brendon Burchard)

Bemærk at det handler om ting, de syntes skulle være anderledes – ikke du. Overvej om disse 5 personer, som du næppe nogensinde møder igen, skal fortsætte med at sætte grænser for, hvad du mener, tænker, kan tillade dig eller finde ud af. De resterende 995 af hver 1000, ville enten være ligeglade med, hvad du gør i dag eller måske ligefrem glæde sig, hvis de vidste det.

 

Hvad sker der?

Når din hjerne er overbelastet, fungerer den på mange måder som en computer med for mange og for vanskelige beregninger på en gang.

Det bombardement af informationer, du udsættes for hver dag samt de ca. 15.000 ord du tænker hvert minut samt de basale 2 spørgsmål vil til sidst føre dig til samme resultat som computeren. Den lukker ned uden at have løst opgaven.

 

Hvad kan du gøre noget ved?

Tilgangen af nye informationer, kan du selv styre. Hvis du vælger det.

Dine 15.000 ord pr minut, hvoraf kun 10% er i dagsbevidstheden, kan du iflg. psykolog Ph.d. John Evan-Jones understøtte ved at anvende det “vindue”, der findes til din underbevidsthed ved dagens begyndelse og slutning. Ved at udforme en positiv bekræftelse, altså uden benægtelser, og gentage den for dig selv morgen og aften kan du påvirke din underbevidsthed til, hvilke ord der suser rundt i baggrunden. Forestil dig den effekt 13.500 ord hvert minut døgnet rundt kan have.

Beslut dig for, hvad du synes er vigtigt nok til, at det kan få plads i din hverdag. Ofte er vi tilbøjelige til at finde os i alt for meget alt for længe.

 

For 35.000 år siden var menneskeheden ved at uddø på stepperne i Afrika. Kun fordi nogle få havde viljen og modet til forandring, er mennesket på jorden i dag.

Nogen må have fundet en vej til med de primitive redskaber, der var for hånden at genne en Mammut ud over en høj skrænt så den døde og der var mad til mange

Hvad er din Mammut? (Sebastian Nybo)

 

Gennem evolutionen har mennesket optrænet en adfærd, der i virkeligheden giver mulighed for misbrug. Da mennesket skulle overleve dengang, var det helt nødvendigt for den fysiske overlevelse, at affinde sig med andres tanker og måske underkende egne behov. Den, der ikke var accepteret af flokken, blev sat udenfor hulen om natten og var helt forsvundet næste morgen…..

Det sker ikke længere i vores del af verden – husk det og træn det så du fortsat er klar til forandringer!