Udsættelser er den sikre vej til at undgå succes!

Til gengæld er udsættelser en af de mest anvendte metoder til at forsøge at opnå sikkerhed. Problemet er blot, at sikkerheden kun sjældent når det niveau, du ønsker.

I næste uge, i morgen, til næste år, når jeg har lært mere, ved mere om det og alle de andre undskyldninger, er selvfølgelig udtryk for tvivl. Og tvivl er en sund overlevelsesmekanisme i mennesket.

Hvem siger, at du ikke allerede ved det, der skal til? Eller at du ikke allerede har det, du behøver for at sætte i gang? Vel kun du selv.

Det er helt almindeligt at ville løse sin opgave godt – om ikke perfekt. Derfor er vi ofte reelt styret af vores angst for at fejle. Hvad vil de andre sige? Så bliver jeg bare til grin. Overfor hvem? Hvilke andre? For i virkelighedens verden er det helt almindeligt, at angsten for at fejle stammer helt tilbage fra situationer, hvor vi blev mobbet eller følte os hængt ud på grund af banale fejl. Visse undersøgelser tyder på, at kun 5-7 personer, ud af 1000 du har mødt, har givet dig negativ feed-back. Det er højst usandsynligt, at du nogensinde møder dem igen. Så, hvor længe skal de under 1 promille styre dit liv?

Næste gang du tror, at der skal mere til – tid, viden, energi….. – så spørg dig selv: Hvorfor skulle i morgen være bedre end i dag? Hvem siger, at jeg ikke allerede har tilstrækkelig viden? Og se så, hvad der sker.

Et eksempel:

Jeg er usikker på hvad jeg overhovedet kan, sagde hun.

Gennem nogen tid havde hun forsøgt at få klarhed over hvad det var, der manglede for at kunne trives i jobbet. I hverdagen var der ingen, som havde fortalt hende, at hun ikke kunne nok. Men trivslen og selvtilliden var næsten ikke til at finde.

Opgaverne var velbeskrevne, kollegerne gode og derfor voksede hendes forvirring blot over tid, indtil den fyldte det hele.

Efterhånden blev det til overvejelser om det måske var et helt andet sted, geografisk. En anden del af landet eller udlandet. En anden branche. Og hvad så med boligen og med at finde et godt sted at bo, hvor der også kunne være plads til hobby og interesser. Den nuværende arbejdsplads indebar transporttid, der jo gik fra fritiden og de mange interesser.

Alt i alt en udfordrende situation, som i virkeligheden alene var skabt af kvinden selv.

Jeg er sikker på at vi alle, fra tid til anden, selv har oplevet den slags myldretanker. Impulser og overvejelser overstiger muligheden for at håndtere dem.

Eller rettere, vi vælger at udsætte os selv for en overbevisning, som vi så fastholder. Mange samler ligefrem på den slags overvældende begrænsninger og forhindringer og anvender dem så til at forklare, både omverdenen og sig selv, at det ganske simpelt er næsten umuligt. Det er måske end ikke værd at forsøge.

Vi blev hurtigt enige om at hun med fordel kunne lave en liste med ord, som beskrev det hun kunne tilbyde en mulig ny arbejdsgiver, hvis hun skulle vælge at søge andet job. Det syntes som om netop jobskifte kunne give den følelse af frihed, som hun efterlyste.

Da listen med ordene var lavet, talte vi igen om hvad hendes nye arbejdsgiver så ville forstå ved disse ord. Enhver arbejdsgiver har nogle helt grundlæggende tanker i hverdagen og som regel handler de om økonomi i en eller anden form. Enten vil hun/han tjene eller spare penge.

Ordene på listen blev derfor omsat til udbyttemuligheder. Det som ville være effekten af den egenskab, de første ord beskrev.

Effekten kan alle forstå straks. Da processen med at beskrive effekten af hver enkelt egenskab var begyndt, viste det sig, at det i virkeligheden ikke var jobbet, men alene holdningen til det, som var det reelle problem.

Vi beslutter os på forhånd til hvad vi synes

Ofte har vi en tendens til at beslutte os for en holdning til en bestemt udfordring, længe inden det reelle indhold er kendt. Og den beslutning kan være frygteligt godt camoufleret for os selv. Det ser ud som noget bestemt og bliver markedsført sådan overfor omgivelserne.

Løsningen kan være at turde erkende, om det er hele sandheden, vi fortæller os selv eller om det bare er et forsøg på at undgå at indse, at vi selv har løsningen og at vi måske kunne have oplevet og opnået meget mere.

Mange forsøger at forklare og overbevise sig selv om, at det er bedst sådan. Om det er godt, behageligt, udviklende eller ligefrem spændende og sjovt samtidig betyder mindre.

Angsten for det ukendte er ofte mere end tilstrækkeligt til, at vi undlader forsøget på at opnå en forbedring.

“Gennemsnitligt har jeg det meget godt” forklarede en kollega sin situation. Virkeligheden var for ham at han gerne ville, og åbenlyst kunne, opnå og opleve meget mere, men angsten for at fejle var større end lysten.

Ikke alt skal forceres. Derfor er tvivlen en sund forsvarsmekanisme i sindet. Når tvivlen derimod får magten over mennesket og det mest interessante bliver, hvad TV viser, forsvinder indholdet og energien i livet.

Derfor er det vigtigt, hvad dine reelle motiver er til at sætte i gang eller lade stå til. Begge dele kan være rigtige, du behøver blot være ærlig over for dig selv.