Personligt lederskab, hvad er det for en størrelse?

Begynd med dig selv og tag ledelsen over hvem, hvad, hvordan, hvornår og hvorfor du skal handle eller lade være.

Personligt lederskab er stærkt efterspurgt og med god grund. Men, hvad består det egentligt af?

Spørger du i forskellige grupperinger af mennesker gives varierende svar, lige fra: “Man skal kunne komme på arbejde til tiden, også om morgenen” og til at den enkelte medarbejder skal kunne varetage sine opgaver i overensstemmelse med virksomhedens overordnede målsætninger og værdier og samtidig bevare sin personlige integritet.

Findes der en opskrift på personligt lederskab?

Har du mulighed for at gøre det, du finder nødvendigt og rigtigt? Har du beføjelser til at modsvare omverdenens krav? Og har du reelt lyst til at varetage lige netop disse funktioner, i den organisation og i den sammenhæng?

Afstemning af forventninger og muligheder er vigtigt.

 

Stress rammer stadig flere.

Ser du mængden af stillingsopslag igennem stilles der betydelige krav til den nye medarbejder. Til tider kan man undres over om resten af organisationen allerede opfylder kravene i opslaget eller om det netop er en mangelvare i teamet.

Den personlige integritet kommer på prøve

og netop der stilles de største krav til medarbejderen. Når værdier, der kan være indforståede i den formelle ledelse, skal modsvares af medarbejderens egne værdier og holdninger, bringes mennesket i spil.

Mennesket er virksomhedens ansigt udadtil, fordi menneskelige relationer skaber kontakt, vækst og udvikling. Mennesker indgår aftaler med mennesker – ikke med virksomheder.

 

I relationen findes nøglen til succes. Tillid, gensidig accept og forståelse samt evnen til at møde hinanden i øjenhøjde er grundlæggende forudsætninger for at nå fælles mål. Men hvad kræver det at nå de fælles mål? Har du en reel mulighed for at gøre det, du finder nødvendigt og rigtigt?

I denne afklaring er der grobund for en indre konflikt. Når det du gør, ikke modsvares af den anerkendelse du modtager – når du ikke modtager feedback, der bekræfter dig som tilstrækkelig – er det naturligt at øge indsatsen. I håbet om at blive set og virkeligt anerkendt.

 

Over tid når du et punkt, hvor din indsats allerede har kostet dig for meget.

Den perfekte mand, kvinde, mor, far, partner, kollega, medarbejder, leder findes ikke!

 

Evolutionen har givet os nogle fantastiske værktøjer til at fungere som mennesker. Dog må vi erkende, at netop det udviklingstrin, mennesket er på også sætter nogle afgørende begrænsninger for hvad vi kan håndtere, præstere og om eller hvordan vi nogensinde skal kunne leve op til de idealer, vi grundlæggende selv har skabt. Ønsket om at være perfekt stammer i sin kerne fra ønsket om at være accepteret. Da vi i tidernes morgen, for minimum 35.000 år siden på sletten i Afrika, var nødt til at indordne os, holde os til normer og acceptere beslutninger, var det med simpel overlevelse for øje.

Den der risikerede ikke at falde ind i miljøet var dårligt stillet. I princippet var det “uden for landsbyen i nat, hvis du ikke er med os andre”, hvilket passer fint sammen med det limbiske systems (hjernens 2. udviklingstrin) ønske om social accept. Og uden for “landsbyen” ventede de vilde dyr på at det blev nat. Simpel overlevelse.

I enhver skolegård (og på visse arbejdspladser) ses lignende praksis hver dag. Den, der er anderledes, tænker hurtigt eller langsomt, er tidligere eller senere udviklet, tykkere eller tyndere, højere eller lavere end de andre, bliver påvirket til at tro, vedkommende er forkert, at den ikke er så perfekt som de andre.

Princippet ses i enhver hønseflok i naturen, når de indtager et træ for natten. Hanen sidder øverst tæt fulgt af førstehønen. De rangnederste sidder tættest på jorden, hvor ræven er faretruende nær. Og hver aften kan du se opgøret om, hvem der sidder nederst. Måske kan du genkende billedet fra arbejdspladsen – teknikken er kendt, eller snarere ubekendt, men anvendt mange steder.

Alligevel søger vi som individer stadig efter den anerkendelse der ligger i, at verden ser hvad vi gør. Og hvis vi bare er perfekte, så ser den os.

 

Problemet er derfor hovedsageligt, at vi søger anerkendelse gennem det vi gør

frem for den vi er.

 

I transaktionsanalysen, som beskriver det at være OK, arbejdes med indre forældre, barn og voksen. Den assertive adfærd, der hviler i accepten af sig selv og omgivelserne som OK er målet for enhver transaktion mellem mennesker. Ved at iagttage mennesker i hverdagen vil du kunne se en række eksempler på, at mennesker søger at gøre sig større eller bedre end andre, ved at fremhæve hvad de har gjort. Og hvis det kniber lidt på egen konto, suppleres gerne med nogen de kender, børn eller nære slægtninge.

Det eneste varige fundament for en ligeværdig dialog er en indre overbevisning om, at “jeg er OK, som jeg er. Og det er du også”.

Træning i den assertive holdning kan være ufattelig givende i næsten ethvert forhold og viden om mekanismen skaber grundlaget for en langt bedre forståelse for menneskelige relationer.

Det vil sige: Så længe du forsøger at opnå tilfredsstillelse gennem handlinger bevæger du dig reelt længere væk fra at føle, at det er OK blot at være dig.

Som mennesker må vi nødvendigvis acceptere, at det udstyr vi har med os – hjerne og legeme – er udformet til oprindeligt at forholde sig til helt andre opgaver end dem, vi er ude for i dag.

 

For op mod 75.000 år siden, da hjernens udvikling nåede sit nuværende niveau, var udfordringerne ganske anderledes. (Peter Lund Madsen)

 

Og med de samme komponenter forventer vi i dag at kunne opfange og bearbejde uendeligt mange informationer. Dagligt udsættes vi for et sandt bombardement af indtryk, som alle lader til at være lige vigtige.

Hvad kan du selv gøre?

Beslut dig for, i en selvvalgt periode, hvilken type informationer, du vil forholde dig til. Hvilke kilder til viden, vil du anvende? Og hvorfor? Hvem vil du bruge tid sammen med? Hvem ikke? Behøver du deltage i alle tilbud i fritiden? Hvorfor? Hvorfor ikke?

 

Hvad har du lyst til?

Enhver handling kan alene udspringe af en af disse årsager:

Hvad har du lyst til?

Lysten driver værket siges det. Sygeplejersker, restaurantpersonale og mange andre har oplevet at tiden bare forsvandt – der gik flow i det. Interesse for emnet, opgaven eller ønsket om resultatet giver dig følelsen af at være et med opgaven. Da er det er ikke så meget en opgave, men bare noget du gør fordi du synes, det er sjovt, spændende, lærerigt eller engagerende. (Her har du nøglen til at finde din passion, det du brænder for)

Hvad er du bange for?

Det, du frygter allermest fjerner energi fra dig på længere sigt. Du kender det fra situationer, hvor din hverdag var presset, tankerne flød over, bekymringer og frustrationer hobede sig op. Når frygt er drivkraften i din handling er alternativet(at gøre ingenting) for skræmmende. Stresshormonerne er udmærket anvendt kortvarigt, hvilket kroppen selv sørger for, når kæmp, flygt, frys er valgmulighederne i den mest elementære del af hjernen, kaldet reptilhjernen. Ganske vist er netop angst den stærkeste drivkraft, vi besidder, men de hormoner, der udløses, heriblandt adrenalin og kortisol, har negativ effekt på din krop ved langtidspåvirkning. Giv dig selv lov til at være den bedste udgave af dig selv. Du søger givetvis lykken gennem tilfredsstillelse og accept. Det er sundt og naturligt. Men giver du så også dig selv muligheden for at være den du egentlig er, eller underkender du dig selv af hensyn til….. noget eller nogen du måske kender.Ret hurtigt vil du erfare, at du har svar på, hvad det er, du reelt ønsker. Og samtidig vil du opleve, at når du egentligt blot søger at passe på dig selv og gøre det, du finder rigtigt, vil dine omgivelser have lettere ved at acceptere dig, som den du er, fordi det du gør svarer til dine inderste værdier.Alligevel er det den type påvirkninger, mange oplever. Typisk i stærkt misforståede forsøg på at hjælpe – måske efter devisen: “Du har nok bare brug for noget andet at tænke på. Tag dig nu bare sammen”. Mennesker med stærke stresssymptomer, har derfor stor gavn af at give sig selv ro til at være, tænke færdigt inden den næste opgave kommer susende, omgås mennesker, der giver energi frem for dræner og at beslutte sig for, hvad, hvorfor og hvordan de ønskede at udføre den bevidst valgte opgave.

 

Stil dig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Når du forstår vigtigheden af, at der i kernen af enhver beslutning du foretager, alene kan være lyst eller angst som årsag, hvad er du så styret af? Og i hvilke situationer?

Ret hurtigt vil du erfare, at du har svar på, hvad det er, du reelt ønsker. Og samtidig vil du opleve, at når du egentligt blot søger at passe på dig selv og gøre det, du finder rigtigt, vil dine omgivelser have lettere ved at acceptere dig, som den du er, fordi det du gør svarer til dine inderste værdier.

Der findes næppe nogen patentløsning på at fjerne stress. Det er almindeligt anerkendt, at stressramte mennesker netop ikke har behov for udfordringer, høj musik, mange indtryk ad gangen eller behov for koordinering af flere opgaver samtidig.

Alligevel er det den type påvirkninger, mange oplever. Typisk i stærkt misforståede forsøg på at hjælpe – måske efter devisen: “Du har nok bare brug for noget andet at tænke på. Tag dig nu bare sammen”.

Virkeligheden er at både hjernebarken, neo-cortex og det limbiske system allerede er overbebyrdede med at behandle de alt for mange tanker og indtryk.

Mennesker med stærke stresssymptomer, har derfor stor gavn af at give sig selv ro til at være, tænke færdigt inden den næste opgave kommer susende, omgås mennesker, der giver energi frem for dræner og at beslutte sig for, hvad, hvorfor og hvordan de ønskede at udføre den bevidst valgte opgave.

Stress skal nødvendigvis tages ekstremt alvorligt. Ofte nævnes samfundets omkostninger forbundet med de nu over 400.000 danskere der har diagnosen. Desværre er de personlige omkostninger langt højere.